|
| af Torben C G Jensen, 20-05-1997 |
| Mit første marathon |
|
|
Intro
Jeg har på nuværende tidspunkt (marts 2003) deltaget i 8 marathons, hvoraf de 6 har fundet sted i Berlin, et i New York og det sidste i København.
Desuden har jeg løbet et ultra løb i Schweiz på 78.5 km.
København marathon
Jeg løb mit første marathon i København i foråret 1997 (alder 20 år), men det var faktisk slet ikke meningen, at jeg skulle have deltaget, da jeg havde meget store problemer med mine knæ.
Jeg tilmeldte mig til Copenhagen Marathon i januar måned, men begyndte ikke at træne så småt før i marts måned. Det skal dog siges, at jeg på daværende tidspunkt (og siden jeg var 7 år) spillede fodbold, så jeg var ikke i dårlig form, men det er en anden slags form man er i, når man spiller fodbold.
Jeg begyndte at løbe træne lidt, dvs. 5,5 km ca. 2 gange om ugen det første stykke tid, hvorefter jeg øgede til 6,5 km og hurtigt efter til 7,5 km. Da jeg havde trænet i en 14 dages tid, begyndte de lidt længere turer på 10-14 km.
Skæbnens dag
Efter ca. 1 måneds træning skulle formen testes med en lille tur på 23 km. De første 17-18 km gik meget fint, men så begyndte jeg at få ondt i højre knæ. Det gjorde mere og mere ondt, og da jeg kom hjem efter de 23 km, kunne jeg næsten ikke gå på benet. Jeg var nødsaget til at stoppe træningen - dette var ca. 1 måned før Copenhagen Marathon.
- også alligevel...
Dagen før start skudet til Copenhagen Marathon (vist nok d. 19. maj), besluttede jeg mig for at teste formen. Jeg tog en lille tur på 3 km i et meget langsomt tempo. Det gik rimelig - dvs. uden smerter også besluttede jeg mig for, efter ikke at have trænet i 1 måned, at stille op.
Jeg tog det stille og roligt i starten, præcis som jeg havde besluttet mig for, og nød at jeg var godt i gang med mit første marathon. Det gik også ganske udemærket, og uden smerter i knæet. - og pludselig havde jeg løbet halvvejen, og stadig gik det over forventning. Men da jeg kom over distancen på små 30 km, så blev det hårdt, og herefter gik det ned af bakke, og jeg blev nødsaget til at gå med jævne mellemrum. Jo mere man gik, jo sværere var det at komme igang igen.
De sidste 10-12 km var der totalt udsolgt, og det var en utrolig kamp for at holde blot et anstændigt tempo. Men da der manglede 500 m og man kunne høre speakeren i mål området, så forsvandt smerterne for en stund, og man kunne løbe i mål med en fantastisk følelse over at have overvundet kilometerne, smerterne og ikke mindst alle forhindringerne op til løbet.
Tiden blev kun til 4 timer og 17 minutter. |
|
