|
| Kulhydrater |
|
| af Torben C G Jensen, 03-02-2006 |
|
Kulhydraterne
Kulhydraterne er den største leverandør af energi til vores kost. De er nødvendige for, at kroppens energistofskifte kan fungere optimalt og udnytte kostens indhold af fedtstoffer og proteiner. Dermed er kulhydraterne uundværlige for at vores forbrænding skal fungere. Kulhydrater er sukkerstoffer, der består af kemiske forbindelser, der indeholder kulstof, brint og ilt.
Atkins-kuren
De sidste par år har der været megen debat omkring kulhydrater og fedme. Kure som f.eks. Atkins-kuren, hvor man næsten udelukkende indtager fedt og protein, har været meget omtalte. Atkins-kuren medførte vægttab men kuren har en masse bivirkninger, eftersom kroppen ikke udelukkende kan fungere på fedt og protein. Bl.a. Atkins-kuren skabte en kulhydratskræk, og mange slanke-guruer mente, at man blev fed af at spise kulhydrater.
Kulhydrater forebygger
En ny amerikansk undersøgelse viser, at det er fedtet i kosten der feder og ikke kulhydraterne. Dermed underbygger undersøgelsen de danske kostråd, hvor det anbefales, at 50-60% af energien skal komme fra kulhydrat. En kost med et højt indhold af kulhydrat- og fiberrige fødevarer, f.eks. kartofler og grove kornprodukter, forebygger livsstilssygdomme som type-2 diabetes og hjertekarsygdomme. Derudover har denne type kost en lav energitæthed og bidrager til at forebygge overvægt.
Hvis man ønsker at tabe sig, bør man skære ned på kostens indhold af fedt, især det mættede fedt, som stammer fra smør, margarine, fede mælkeprodukter og fedt fra kød. I stedet bør man spise mere kulhydrat og protein.
Forskellige typer
Der findes simple og komplekse kulhydrater, også kendt som de hurtige og de langsomme kulhydrater. Jo mere simpelt et kulhydrat er opbygget, jo hurtigere nedbrydes og optages det i kroppen. Efter et måltid indeholdende simple kulhydrater, f.eks. et stykke franskbrød med syltetøj, bliver man hurtig sulten igen. I stedet bør man vælge et måltid bestående af komplekse kulhydrater, f.eks. rugbrød, kartofler, korn m.m. Efter sådan et måltid holder mæthedsfornemmelsen længere, da kroppen skal bruge længere tid på nedbrydelse.
Kulhydrater og træning
Når man træner har man især brug for at spise kulhydrat. Kulhydrat er musklernes foretrukne energikilde, og der er en klar sammenhæng mellem kulhydrat i kosten og den fysiske ydeevne. Groft sagt så stiger ydeevnen i takt med stigende kulhydratindtag. Jo højere intensiteten er af den fysiske aktivitet, des mere kulhydrat omsættes i kroppen.
Dvs. løber du 2-3 gange om ugen i ca. 30min. bør du indtage den anbefalede mængde kulhydrat (50-60%), men træner du langdistanceløb eller krævende intervaltræning kan du med fordel øge dit kulhydratindtag. Før et krævende løb, kan du indtage en lille mængde simple kulhydrater som en håndfuld rosiner, en banan eller et stykke hvidt brød. Efter et hårdt træningspas er det vigtigt at indtage lidt kulhydrat senest 20min. efter for at fylde kulhydratdepoterne op så effektivt som muligt. Men ellers er de komplekse kulhydrater at foretrække.
|
|
