|
| af Torben C G Jensen, 30-09-1997 |
| Første marathon i Berlin |
|
|
Det 2. marathon
Mit andet marathon fandt sted i Berlin samme år (1997) som jeg løb Copenhagen, og det var meningen, at jeg for alvor skulle forberede min tid, men i stedet blev det til lidt af en fiasko.
42.195 km i bagende hede
Temperaturen i Berlin på løbesdagen var omkring de 25 grader i skyggen, og der var ikke en sky på himlen. Det var perfekt vejr, måske lidt varmt, men ellers OK under normale omstændigheder.
Træningen op til løbet var forløbet tilfredsstillende, og jeg havde tider der lå til en sluttid på omkring 3:30. I stedet endte jeg igen lige omkring de 4 timer, hvilket skyldes at jeg havde spist for lidt om morgenen, og da man kun får vand på posterne i Berlin, så 'lå det ikke særligt godt i maven' - for at sige det mildt.
De første 21 km gik efter planen, men så var der ikke rigtigt mere, og vandet jeg drak begyndte at skvulpe i maven, så jeg blev utrolig dårlig og fik kvalme. Jeg var så dårlig, at jeg ikke kunne løbe, og var ved at kaste op hele tiden. Jeg gik ved alle de resterende poster, og var også nødsaget til at gå ind imellem posterne.
De sidste 15 km var et rent helvede, men jeg kom igennem.
Taktikken blev ændret undervejs
I starten da jeg begyndte at få det dårligt, blev jeg irriteret over at jeg ikke kunne fastholde mit mål på omkring 3:30, men efterhånden som jeg blev mere og mere dårlig, blev det pludselig totalt ligegyldigt med tiden, blot jeg kunne komme i mål.
Støtte fra tilskuerne
Der er måske nogle som ville have gået ud, men det synes jeg ikke, at der er nogen grund til, med mindre man kan mærke at den er helt gal. Man lærer utroligt meget om sig selv og ens grænser, hvad man kan præstere under ekstreme omstændigheder. - og man lærer i hvert fald, hvad man skal(eller prøve på at) gøre anderledes næste gang.
Alle tilskuerne langs ruten, og der er virkelig mange (ca. 1 million) - både danskere og tyskere, er en fantastisk hjælp. De er bestemt med til at man tvinger sig selv til at forsætte, og er i det hele taget en stor støtte, uanset om man er først eller sidst.
|
|
