|
| af Lars Staun-Pallesen, 24-05-2006 |
| Mit første marathon og trængslerne frem til målet |
|
|
Da jeg startede med at løbe for ca. 2 år siden havde jeg blot målsat, at jeg skulle kunne gennemføre en 10 km i en god tid omkring de 42 minutter. Det er det nu ikke blevet til endnu og målet med at gennemføre Copenhagen Marathon synes bare at være mere attraktivt. Jeg målsatte mig derfor i september 2005, at jeg ville gennemføre løbet og helst under 4 timer første gang.
Jeg startede på fællestræning sammen med Sparta (er ikke medlem) om søndagen kl. 9.30, første gang 6. september 2005. Jeg havde løbet sådan omkring 4:20 km på mine 10 kilometer træningsture og jeg gik derfor på 4:40 holdet.
Her holdt jeg mig så indtil februar hvor jeg efter skiferien fik en kraftig overbelastning i lysken ved træningen. Denne overbelastning skulle senere vise sig at resultere i en lang række overbelastninger andre steder. Faktisk endte det med at jeg fik problemer med begge mine akillescener på skift. Med sports- og elektromassage og masser af Ipren, der hindrer inflammation i de overbelastede muskler kom jeg af med den første skade. Fra februar løb jeg så på 5:00 holdet.
Til gengæld synes overbelastningen af den venste akillescene at have bidt sig fast og med 4 uger til marathon start var gode råd dyre. Jeg fandt så frem til special læge Bjarne Szczurek Pedersen på nettet, som behandlede med et nyt system, ESWT mod overbelastningsskader. Tre behandlinger og jeg følte mig klar til marathonet. Den sidste behandling fik jeg fredag før jeg skulle løbe søndag. Så måtte det briste eller bære. Og jeg kan allerede nu sige, at det holdt og det er fantastisk. (www.bspidraetsskadeconsult.dk).
Jeg havde gjort, hvad jeg kunne. Trænet, repareret og psyket mig selv. De sidste 4 uger op til Marathon havde jeg kun trænet søndag og den sidste søndag løb jeg 10 kilometer og så kom Marathon ugen.
Jeg var tændt, som jeg aldrig har været tændt før. Drømte om det om natten. Jeg fik købt mine sukkershots og ekstra vandflasker. Jeg fik også lavet en aftale med min bror om, at han skulle sørge for fornødenheder på ruten, så jeg ikke skulle stoppe specielt efter de første 25 kilometer. Så jeg havde forberedt mig godt.
Så kom dagen !!
Tidligt op kl. 6.15 og spise morgenmad, læse avis og slappe af. På med løbetøjet, det var en kold morgen 10 grader max. Så jeg måtte tage ekstra tøj på til før start. Jeg var ved startstedet en 1 time før og sad og snusede til stemningen en halv time, klædte om og gik ud i startfeltet lige foran 3:30 fartholderne. Der var en fantastisk stemning, intens og afventende ¿ ikke meget underholdning, men ok.
Så gik starten og jeg fandt min hastighed og holdt den. Fastholderne kom lidt bagud, men jeg kunne se dem, når jeg kiggede bagud. Efter 5 kilometer fandt jeg min rytme og så kørte det bare frem mod de første 10, som jeg rundede på præcis 46 minutter ¿ altså lidt for hurtigt. Ved 21,1 kilometer lå jeg på 1:42 ¿ tre minutter foran. Ved 25 kilometer var humøret højt og farten stødt der ud af. Ved 31 kilometer kan jeg begynde at mærke, at jeg har lidt problemer med at holde hastigheden og ved 34 kilometer bliver jeg overhalet af 3:30 fartholderne. Hvis de ellers har ligget på tiden har min tid ved 34 kilometer været 2 timer og 50 minutter. Derfra frem til 38 kilometer er det lidt op af bakke, men jeg bliver ved og når de 40 kilometer da tiden er 3 timer og 22 minutter. Dvs en gennemsnitlig tid på 5:20 pr kilometer og de sidste 2 kilometer ender på 5:28 pr. kilometer. Jeg går ned, men ikke rigtigt og ender på en tid på 3:34:43, præcis som jeg havde håbet på.
Det var et perfekt løb og selv om jeg flere gange ved 36 kilometer spurgte mig selv om det var det værd, kan jeg kun sige: Ja, det var det værd.
|
|
