For næsten 2 år siden, fik jeg stillet diagnosen ¿slidgigt¿ i venstre knæ.. slidgigten opstod som følge af flere knæoperationer i perioden 1990 ¿ 2004, bl.a sprængt forrest korsbånd, rekonstrueret korsbånd, delvis fjernelse af menisk m.v. i 2001, hvor jeg fik klippet i menisk i venstre knæ, fik jeg endelig et næsten normalt funktionsdygtig knæ, som ikke hele tiden vrikkede rundt under mig.. og så begyndte jeg at løbe.. i 2004 løb jeg mit første marathon, som blev fulgte af flere + mange mindre løb.. aldrig for konkurrencens skyld, men fordi det var fedt at have et mål med de mange km i løbeskoene.. i 2006 meldte jeg mig ind i Kolding Triathlon Klub.. for selskabets skyld, og fordi løbet ikke helt var nok til at udfordre mig fysisk.. i 2007 var jeg i mit livs form, løb et godt marathon i Berlin.. ikke super tid, men super oplevelse og masser af overskud til at nyde det! Deltog måneden efter i et Adventure race i Århus på 14 timer! Fed oplevelse.. men så begyndte det også at gå lidt ned ad bakke... begyndte i 2008 at træne til Berlin marathon, men de lange ture over 20 km var ikke helt smertefri, og mit venstre knæ var hævet og ømt efter hver langtur.. pyt pyt.. det går nok, men da jeg stillede til start i Berlin vidste jeg, at det kun gjaldt om at gennemføre, tiden skulle jeg ikke kigge på.. kom ok igennem på 3 timer 48min, og havde et godt løb.. men var spændt på min tid på Vejle sportsklinik 2 uger efter løbet.. Slidgigt pga meget lidt brusk/menisk i knæet, og besked om at nøjes med svømning(kun crawl), og cykling fremover.. det var nedtur, især da jeg i forbindelse med indmelding i triklub, havde fået en drøm om at lave en IRONMAN!. Nå, løb indstillet, fik til gengæld lært en fornuftig svømmeteknik, og kunne nu klare 1000meter crawl uden problemer.. så lidt fik jeg da ud af det.. men løbet trak.. der manglede en ventil for stress og dagligdag.. så efter 6 mdrs pause begyndte jeg igen at løbe.. småture.. og det gik ok! Roligt tempo var opskriften.. de hårde stød i leddene når det går stærkt var mærkbare straks, så der var ikke noget puls træning mv. 2009 blev et roligt træningsår, men i sommeren 2009 begyndte en ide om alligevel at prøve kræfter med ¿den ultimative udfordring¿ igen at spille i baghovedet.. formen var go, løb, cykling og svømning var en super kombination, så jeg stillede op til ¼ Ironman i silkeborg i august, og det gik super.. gennemførte på 2timer 46min... og var mega klar på mere bagefter.. resten af 2009 og starten af 2010 blev en spirrende optakt til den komplette distance, programmer, bøger og gode råd blev lagret, og endeligt tilmeldte jeg mig i marts 2010 til Challenge Copenhagen 2010. fik selv redigeret et program for træningen, men kraftigt neddroslet, så mit knæ ikke skulle blive overbelastet.. dvs startede med 4-5 timers træning, og skruede meget langsomt op.... ***LABEL @ CPHTIME2010.JPG ***

peakede i sommers ved 8-10timers ugentlig træning.. og trods alles input om mindst 15-20timers træning måtte jeg hele tiden holde lidt igen, fordi mit knæ så småt var begyndt at drille.. Løb var aldrig over 21 km, og oftest kun op til 20 km pr uge..cyklen nåede aldrig over 100km pr tur og aldrig over 200km pr uge, og svømning mellem 2000-3000 pr gang..2 gange om ugen.. efter sommerferien uge 28-29 hvor træningen kun var lidt løb, og hyggebadning, syntes jeg at der skulle gas på, så uge 30 hamrede jeg træningen op på 14 timer..! stor fejl, for mit knæ hævede op, og var irriteret i de efterfølgende 3 uger, og det var med bange anelser, og jeg den sidste uge op til løbet stadig havde problemer med hævet knæ efter hver eneste aktivitet.. .den sidste uge var derfor tæt på nul aktivitet.. en svømmetur tirsdag på 2000 meter, en løbetur 6 km, og en cykeltur på 15 km.. .. natten til søndag den 15 august, sov jeg meget meget uroligt, og var ekstremt nervøs.. håbede på det tidspunkt bare at gennemføre, og havde en plan om at slutte mellem 13-14timer.. hvis bare jeg kunne gennemføre! Ankom til Amager Strand kl 0630, havde smidt nerverne på hotelværelset, og pludselig var jeg bare glad for at være kommet så langt, og nu skulle jeg bare nyde frugten af de mange timers træning.. min familie ville stå på løberuten + mine klubkammerater ville støtte os(vi var 6 fra KTRIK til start).. det forpligtede sgu lidt i baghovedet, så trods mine dystre tanker om natten, så VILLE jeg gennemføre..om så jeg skulle gå et marathon.. hvad kunne det tage 6-7timer.. tjah. Det var da en lang spadseretur, men hvis jeg klarede svøm og cykel på 8 timer, var der faktisk tid til at gå meget til sidst hvis nødvendigt.. så jeg sprang i bassinet kl 0755, fandt min rolige rytme, og oplevede at kroppen faktisk bare tog over på automatik, og efter 1 time og 17 min var den første disciplin overstået, og jeg kunne frisk hoppe på cyklen. At få liv i benene efter svøming var skønt og da jeg ramte centrum(hvor familien stod og jublede ved hotellet :-)) glædede jeg mig til at nyde en flot morgen på strandvejen.. cyklen (kører på en billig fuji enkeltstartcykel 7500,- hos bikebuster) havde fået service og nye Ultremo dæk, så den spandt virkeligt, og kørte næsten uden at jeg skulle træde i pedalerne.. fik hældt masser af væske indenbords, forsøgte at nå 2 dunke pr 30 km = 3 lange tissepauser.. men pyt, tiden var ikke vigtig, og så fik jeg også lige rettet ryggen ud! Efter 6timer og 17 minutter ramte jeg 2 skifte zone, og havde pludselig hele 7 timer til at gennemføre et marathon.. det var jo slet ikke umuligt det her.. faldt nemt ind i en god rytme m 10kmt hvor alle småbakker og væskedepoter blev taget i gang.. der var jo stadigt langt hjem.. fik super opbakning fra min kone og 2 drenge... det varmer altså når konen står og råber..skidegodt, du ligger til supertid, og man får store smil fra drengene..! På Nyhavn, som skulle passeres 6 gange stod folk tæt og klappede så hårene i nakken strittede.. flere råbte også navnene op på løberne, og det gav bare lige extra pift.. ud af langelinie, hvor krigsskibene på kajen gav et tiltrængt afbræk fra ens ømme muskler.. og igen ved de mange væskedepoter hvor alle hjælperne var extremt hjælpsomme og støttende.. sikke en løberute.... ruten var 14 km lang x 3 omgange, og da jeg gik ud på tredje omgang med alle tre bånd på armen som indikerede at man løb på sidste runde, havde jeg flere gange en klump i halsen.. trods ømme led og muskler var det stadig muligt at løbe..langsomt, men kunne løbe.. og da jeg med William og Benjamin løb i mål var jeg verdens lykkeligste mand! 12 timer 10 minutter og 31 sekunder.. tiden var irrelevant, men fedt at have gennemført i en mere end tilfredsstillende go stil.. sov elendigt igen om natten, men mest fordi jeg lå og frydede mig over en super oplevelse.. så slidgigt er noget lort, men det bør ikke være en undskyldning for at sidde i sofaen.. motion er vigtigt, og for mit vedkommende nødvendig ¿medicin¿ i dagligdagen.. go træning.!