|
| Konditionstræning & Forandringer |
|
| af Torben C G Jensen, 15-05-2003 |
|
Når man belaster kroppen med konditionstræning, vil den forsøge at tilpasse sig den nye situation. En af de vigtigste forandringer er, at kroppens evne til at optage ilt fra luften forbedres.
Dit hjerte bliver bedre
Når kroppen udsættes for regelmæssig konditionstræning, sker der et utal af forandringer, som alle er med til at forbedre arbejdsevnen. En af de vigtigste ændringer er en øgning af hjertets evne til at pumpe. Mere præcist er det den mængde blod, hjertet presser ud for hvert slag (slagvolumen), som bliver større. Det sker igen afhængigt af, hvor hurtigt hjertet kan slå. Det er blodet, som transporterer det ilt, der skal bruges til at lave energi. Derfor betyder den forbedrede evne til at pumpe, at de arbejdende muskler kan få mere ilt. Den maksimale iltoptagelse stiger. Mere ilt til musklerne betyder, at de kan producere mere energi og dermed arbejde hårdere. Med andre ord medfører en øgning af hjertets evne til at pumpe, at man eksempelvis kan løbe og cykle hurtigere.
Forholdene i musklerne ændres også
I de muskler, som indgår i konditionstræningen, sker der også en række forandringer. Musklerne bliver i stand til at optage og forbrænde mere fedt. Det bliver også lettere for ilt og næringsstoffer at komme til og fra musklen. Desuden er følsomheden over for insulin forhøjet i et par dage efter hver træning. Det betyder, at der ikke skal så meget insulin til, for at optage den samme mængde sukker (glukose). Derfor spiller motion en vigtig rolle i forebyggelsen og behandlingen af type-2 diabetes (gammelmandssukkersyge).
Dine lunger arbejder hårdere
Da hjertet som følge af konditionstræning bliver i stand til at pumpe mere blod op forbi lungerne, forbedres åndedrætssystemet også. Mængden af luft, lungerne er i stand til at trække ind og ud, stiger. Kroppen er nu bedre i stand til at ilte det blod, der pumpes forbi lungerne og samtidig udskille den ekstra mængde kuldioxid, som kroppen kan producere.
Hvilepulsen falder
Hos et almindeligt menneske pumper hjertet cirka fem liter blod ud i kredsløbet hvert minut. Denne mængde blod kaldes minutvoluminet, og er et produkt af pulsen og slagvolumen. Da hjertets slagvolumen bliver større som følge af konditionstræning, behøver hjertet ikke at slå så mange gange, før det har leveret de nødvendige fem liter blod. Derfor falder hvilepulsen i takt med træningsgraden.
Man skal bruge de store muskelgrupper
Valget af træningsform er ikke helt ligegyldigt, hvis konditionstræningen skal være den bedst mulige. Det vigtigste er, at der i træningen er involveret en tilstrækkelig stor muskelmasse. Det er der i løb, cykling og roning. Bliver den involverede muskelmasse for lille, træner man ikke hjertets pumpekapacitet tilstrækkeligt.
Varighed og intensitet
Foregår træningen ved en relativt lav intensitet, er det nødvendigt at træne i længere tid for at opnå den samme fremgang i konditionen, end hvis der blev trænet med en højere intensitet. Så hvis man ønsker en konditionsforbedring, og tiden er knap, skal man fokusere på intensiteten.
|
|
