Jeg har ofte oplevet at familie, venner og kollegarer har svært ved at forstå, at man sådan kan pine sig selv, og at det ikke kun er én gang, men at man gør det igen og igen, og måske over i købet øger distancen.
Hvordan kan du gøre det, og hvad er det der får dig til det? Det er ofte de spørgsmål, som jeg har mødt fra især folk som ikke selv løber.
At træne til og gennemføre et marathon er for de fleste almindelige mennesker noget, der ligger langt fra deres virkelighed. For mig har det imidlertid aldrig ligget så fjernt, og jeg har aldrig tvivlet på at det kunne lade sig gøre. Alligevel så er der jo et stykke arbejde, der skal gøres, før det bliver til en realitet.
Lysten og viljen For det første skal der trænes, hvilket selvfølgelig betyder at man skal løbe en masse. Det at løbe en tur er i sig selv, ikke det helt svære, men udfordringen kommer af, at det ikke er nok blot at træne et par gange, men man helst skal træne et sted mellem 3-4 gange om ugen over en periode på minimum 3-6 måneder.
Det er nok det der afskrækker de fleste, og så kommer den sædvanlige undskyldning: "Det har jeg sørgme ikke tid til".
Det er ikke et spørgsmål om tid, men derimod om lyst og vilje. Lysten til at tage udfordringen op og viljen til at gennemføre det.
Kedeligt? For mange lyder det nok også kedeligt, at løbe ud af en landevej, og måske helt alene. I første omgang vil jeg give efter, og indrømme at det kan være kedeligt, men det er det ikke, hvis man forstår at fokusere på det positive.
For det første skal man huske på at det er sundt at løbe, og at man gør sig selv en tjeneste at holde sig i form. Derudover kan man sørge for at man løber i nogle behagelige omgivelser, så som i skoven eller ved en sø. Desuden er det en direkte fornøjelse, når man er kommet i form, og kan løbe 20 km uden problemer.
Viljen til at ville På trods af at man forsøger at opfylde disse ting, så kan det jo være at det ikke er nok i længden, da man måske løber den samme rute 10, 20 eller 100 gange, og dermed bliver det noget stereotyp.
Her er det mange glemmer, at man faktisk begynder at træne noget andet end musklerne i benene, nemlig ens psyke og vilje.
Når man f.eks. kommer hjem efter en lang dags arbejde, og det regner, og man skal ud at løbe den samme rute, som man har løbet mange gange, så er det jo ens vilje, der skal få en til at tage løbeskoene på og løbe, trods en stor lyst til at lade være og i stedet se TV.
Slip fantasien løs En fordel når man løber er helt bestemt, hvis man er i stand til at lade tankerne og fantasien få frit spil. Hvis man tænker på andre ting end det at løbe, og i stedet lader tankerne vandre, så går det meget nemmere. F.eks. kan man tænke på nogle gode ting eller nogle tidligere oplevelser eller måske noget man har oplevet tidligere på dagen.
Efter at jeg nu har løbet rimelig mange marathons, så er jeg begyndt at fokusere på de gode oplevelser jeg har haft i andre løb, og især følelsen af at komme i mål. Det er specielt med til at hjælpe mig, når træningen i perioder begynder at være mindre sjov. Så tænker jeg på alle de fantastiske oplevelser jeg har haft, og viljen til at opleve det igen er så stor, at jeg fortsætter, hvor mange ville give op.
Så jeg vil helt sikkert anbefale, at man prøver at fokusere på positive oplevelser, og måske specielt oplevelser, som er relateret til løb.
Det kan bestemt også anvendes i selve løbet, og når det gør aller mest ondt, så er det en fordel at have nogle redskaber, der kan hjælpe én til at tænke på noget andet end smerter.
"Smerter er kun noget man har i hovedet" - citat B.S. Christiansen (Jægersoldat)
